Retningslinjer for brugere

A graphic showcasing two photos. One of a man looking at his Tablet and one close up of a man's hands holding a smartphone which is displaying the Trustpilot website.

Maj 2025
(version 2)

Vores målsætning er at hjælpe mennesker og virksomheder med at hjælpe hinanden. Trustpilot er åben, uafhængig og upartisk – vi hjælper forbrugere med at træffe de rigtige valg og virksomheder med at opbygge tillid, vokse og forbedre sig. Vi mener, at anmeldelser er vigtige, fordi de giver alle mulighed for at spille en rolle i at opbygge et tillidsbåret community sammen. For at beskytte vores platforms integritet kræver vi, at alle brugere følger disse retningslinjer, vores brugsvilkår og alle politikkerne på vores website.

Du kan også få flere oplysninger om, hvordan vi arbejder, i supportcenteret.

Vigtige informationer

Vores retningslinjer for brugere går i dybden med mange emner. Der er muligvis mange flere oplysninger, end du skal bruge. Her er nogle af de vigtigste ting, du skal være opmærksom på.

  • Alle kan læse anmeldelser, men du skal have en brugerkonto for at kunne skrive en.

  • Anmeldelser bør skrives på baggrund af dine ægte oplevelser med en virksomheds service eller produkt (og sørg for, at anmeldelsen er relevant).

  • Undlad at skrive anmeldelser baseret på incitamenter (hvis du har fået noget tilbudt i forbindelse med at skrive en anmeldelse).

  • Vær respektfuld i dine anmeldelser, og undgå at udgive skadeligt, ulovligt eller salgsfremmende indhold.

  • Du kan redigere eller slette dine anmeldelser til enhver tid.

  • Falske anmeldelser tillades ikke og vil blive fjernet.

  • Du kan rapportere anmeldelser, som du mener overtræder Trustpilots retningslinjer.