Brugervilkår for forbrugere

(Disse vilkår træder i kraft den 1. oktober 2026. Brug rullemenuen ovenfor, hvis du vil se den version af disse vilkår, der var gældende før den 1. oktober 2026).

(Version 8.0)

Introduktion 

Trustpilot bringer oplevelser med virksomheder frem i det åbne, så forbrugerne kan vælge trygt, og virksomheder kan blive bedre og opbygge tillid, hvorved oplevelser omdannes til mønstre, folk kan stole på. Gennemsigtighed er i højsædet på vores platform, som er åben for alle. 

"Vores platform" henviser til vores anmeldelsesplatform på Trustpilot.com samt alle underdomæner, underkataloger, lignende platforme, websites eller mobilapps, der drives af os og leveres til dig, herunder oplysninger, tekst, anmeldelser, kommentarer, billeder, data eller andet indhold, der indgår i eller relaterer til ovenstående. 

Inden du bruger vores platform, er det vigtigt, at du læser disse brugervilkår (herefter kaldet "vilkårene") igennem, så du ved, hvad vi forventer af dig – og også hvad du kan forvente af os. Disse vilkår henviser til følgende politikker, retningslinjer og regler, som også gælder, når du bruger vores platform:

  • Vores persondatapolitik, som forklarer, hvilke data vi indsamler, når du bruger vores platform, og hvordan disse håndteres (få yderligere oplysninger i afsnit 13 nedenfor) 

  • Vores retningslinjer for brugere, som beskriver, hvad der er tilladt (og ikke tilladt) på vores platform (få yderligere oplysninger i afsnit 5 nedenfor)

  • Vores politikker, driftsregler og kodekser, som kan findes på legal.trustpilot.com ("politikker") (få yderligere oplysninger i afsnit 5 nedenfor)

Din adgang til og brug af vores platform er til enhver tid betinget af, at du accepterer disse vilkår. Hvis du på noget tidspunkt ikke er enig i eller kan overholde disse vilkår, må du ikke tilgå eller bruge vores platform. Det vil sige, at din brug af vores platform til enhver tid er underlagt disse vilkår. 

Du accepterer disse vilkår, når du gør en eller flere af følgende: (a) browser på, tilgår, søger på, skriver en anmeldelse på eller på anden vis bruger vores platform eller (b) klikker på et felt eller en knap eller på anden måde giver udtryk for, at du accepterer disse vilkår.

Bemærk, at ord eller udtryk i "anførselstegn" har den samme betydning, hver gang de optræder i disse vilkår. 

Tilmelding til og brug af Trustpilot

Nedenfor forklarer vi, hvordan du tilgår og bruger vores platform. 

  1. Dig og Trustpilot: Når vi bruger ordene "du" eller "dit/din/dine", henviser vi til den person eller enhed, der browser på, søger på, skriver en anmeldelse på eller på anden vis bruger eller tilgår vores platform, uanset om det er direkte eller indirekte (herunder for eksempel gennem brug af automatiserede teknologier såsom AI-agenter eller screen-scrapers). Når vi bruger ordene "Trustpilot", "vi", "vores" eller "os", mener vi den Trustpilot-enhed, som du har indgået en kontrakt med i henhold til disse vilkår, som afhænger af, hvor i verden du tilgår vores platform fra. I afsnittet Vores kontraktparter og gældende lovgivning (afsnit 28) i disse vilkår kan du få yderligere oplysninger om, hvilken Trustpilot-enhed du indgår en kontrakt med.

  2. Tredjepartsprodukter og -tjenester: Vi kan muligvis bruge, præsentere dig for og/eller linke til tredjepartsteknologi, -produkter og/eller -tjenester på vores platform. Vi anbefaler ikke og giver ingen garantier eller løfter og påtager os ikke noget ansvar for sådanne tredjepartsteknologier, -produkter og/eller -tjenester. Bemærk, at vi ikke kan garantere, at vores platform er kompatibel med din browser, dit netværk eller din computeropsætning.

  3. Brugerkonto: For at kunne skrive en anmeldelse, kommentere, synes godt om eller rapportere en anmeldelse og/eller foretage nogen anden handling på vores platform (undtagen at browse) skal du først oprette en brugerkonto. Du må kun oprette én brugerkonto. Din brugerkonto er personlig for dig og må ikke overføres til andre.

    For at oprette en brugerkonto skal du logge ind på vores platform ved hjælp af din Facebook-, Google- eller Apple-konto eller ved at bruge din e-mailadresse og den bekræftelseskode, som vi sender til dig. Nogle gange sker det, at din konto bliver oprettet automatisk i dit navn – for eksempel hvis du klikker på en anmeldelsesinvitation efter at have købt et produkt eller brugt en tjeneste, eller når du tilmelder dig via Facebook.

    Du skal også vælge et brugernavn, der vises på vores platform, når du skriver en anmeldelse, kommenterer på en anmeldelse eller laver brugergenereret indhold, herunder alle anmeldelser, billeder, videoer, lydoptagelser eller andet indhold i et hvilket som helst format eller medie, der oprettes af eller stammer fra dig på vores platform ("brugergenereret indhold"). Andre kan identificere dig via dit brugernavn. Husk, at hvis du bruger dit rigtige navn som brugernavn, kan det afsløre din identitet. Dit brugernavn må ikke indeholde følgende:

  • noget skadeligt, hadefuldt, diskriminerende, ærekrænkende, uanstændigt eller ulovligt

  • begreberne "gæst", "administrator", ".dk" eller ".com" osv.

  • karakteristika, der tilhører en anden person eller en tredjepart, såsom navnet på en person, der ikke er dig. 

Du har det fulde ansvar for at have kontrol over, hvem der tilgår og bruger din brugerkonto. For eksempel: 

  • Du må ikke give andre tilladelse til at tilgå eller bruge din brugerkonto, og du må ikke dele dine loginoplysninger, herunder din e-mailadresse og bekræftelseskode, med andre. Hvis du har en mistanke om, at din brugerkontos loginoplysninger er blevet stjålet eller misbrugt, skal du straks give os besked ved at kontakte os via kontaktoplysningerne her. 

  • Du lover, at du vil holde alle oplysninger forbundet med din brugerkonto (inklusive din e-mailadresse) opdaterede og fuldstændige. Hvis du gerne vil ændre dit brugernavn, kan du selv gøre det ved at logge ind på din brugerkonto.

  • Du er ansvarlig for al aktivitet, der er knyttet til din brugerkonto, herunder alle anmeldelser, kommentarer og brugergenereret indhold.

  • Du kan også vælge at verificere din identitet ved at følge den nemme og hurtige vejledning på vores platform. Under bekræftelsesprocessen bliver du bedt om at vælge et billed-ID, tage et billede af det valgte ID og tage en selfie. Dine oplysninger håndteres sikkert som beskrevet i vores persondatapolitik.

4. Dine vigtigste ansvarsområder: Du skal overholde følgende krav, når du bruger vores platform: 

  • Du accepterer kun at bruge vores platform i overensstemmelse med nærværende vilkår, vores retningslinjer for brugere og vores politikker.

  • Du skal være over 18 år.

  • Du må ikke underminere vores platforms sikkerhed eller integritet.

  • Du må ikke bruge vores platform på nogen måde, der kan forringe dens funktionalitet eller forstyrre andres brug.

  • Du må ikke introducere eller uploade noget til vores platform, der indeholder en virus eller anden skadelig kode. 

  • Du må ikke skrive, indsende eller være involveret i indhentning af falske anmeldelser. Når vi taler om falske anmeldelser, mener vi anmeldelser, der ikke afspejler en ægte service- eller købsoplevelse hos en virksomhed.

  • Du må ikke gøre noget, der overtræder lovgivning, krænker andres rettigheder eller ikke overholder vores retningslinjer for brugere og vores politikker.

  • Du må ikke ændre, kopiere, tilpasse, reproducere, adskille, dekompilere, foretage reverse engineering på eller udtrække kildekoden på nogen del af vores platform. 

  • Du må ikke agere på en måde, der er stødende eller respektløs over for Trustpilots medarbejdere, partnere, kunder eller andre brugere af vores platform. Vi tolererer ikke misbrug af eller chikane mod vores Trustpilot-medarbejdere i nogen situation. Dette inkluderer interaktioner med vores supportteams. 

  • Du må ikke skrive anmeldelser, der har karakter af markedsføring og/eller bruge vores platform til markedsføringsformål, herunder i forhold til dig selv, eller nogen former for tjenesteydelser, produkter og/eller virksomheder.

  • Du må ikke bruge vores platform med det formål at udvikle eller tilbyde tjenesteydelser eller funktionalitet, der konkurrerer med vores platform. 

  • Du må ikke etablere et link til vores platform på en måde, der antyder nogen form for tilknytning, godkendelse eller anbefaling fra vores side af, hvor en sådan ikke findes.

  • Du må ikke licensere, sælge, overføre, tildele distribuere, hoste eller på anden kommercielt udnytte nogen del af vores platform, med undtagelse af dit brugergenererede indhold.

  • Du må ikke tilgå, søge efter eller indsamle indhold fra vores platform på nogen måde (automatiseret eller på anden vis), undtagen sådan som det leveres på vores platform, eller hvis det er udtrykkeligt tilladt af os. 

  • Du må ikke på nogen måde foretage (herunder facilitere, tillade eller godkende) tekstmining, datamining eller webscraping af vores platform til noget formål uden vores udtrykkelige tilladelse. Dette omfatter træning og udvikling af systemer eller modeller til kunstig intelligens.

5. Vores retningslinjer for brugere og politikker: Når du tilgår eller bruger vores platform, skal du respektere og følge vores retningslinjer for brugere og vores politikker. Vi kan til enhver tid og uden varsel opdatere og foretage ændringer i vores retningslinjer for brugere og vores politikker, og alle ændringer, vi måtte foretage, er straks gældende for dig uden yderligere udtrykt accept, bekræftelse eller handling fra din side af. 

6. Trustpilot ejer følgende: Med undtagelse af det, der står angivet andetsteds i nærværende vilkår (særligt i afsnit 7 nedenfor), er alle immaterielle rettigheder af vores platform ejet af eller licenseret til Trustpilot. Dette omfatter:

  • ophavsret (herunder til vores computersoftware), patenter, varemærker og designrettigheder; 

  • databaserettigheder, knowhow, forretningshemmeligheder; 

  • rettigheder vedrørende fortrolige oplysninger på vores platform; og 

  • designet, sammensætningen samt udseendet og stilen af vores platform 

(samlet kaldet "immaterielle rettigheder").

Du accepterer, at du ikke vil kopiere, distribuere, ændre på eller på anden vis bruge nogen del af vores platform eller vores immaterielle rettigheder på nogen måde, som ikke er udtrykkeligt tilladt af os. Det betyder, at du ikke må bruge vores immaterielle rettigheder eller noget andet indhold på vores platform, herunder TrustScores og anmeldelser, der er indsendt af andre brugere, medmindre vi specifikt giver dig tilladelse til at bruge dem.

7. Du ejer følgende: Du ejer og er ansvarlig for alt brugergenereret indhold, som du indsender til eller transmitterer igennem vores platform. Du lover, at du har alle de nødvendige tilladelser til at oprette, bruge og/eller dele sådant brugergenereret indhold. Dette omfatter at sikre dig, at alt, hvad du deler – f.eks. et billede eller en video – ikke indeholder en anden person, en anden persons personlige oplysninger eller noget, der tilhører en anden person, medmindre du har vedkommendes tilladelse. Medmindre dit brugergenererede indhold bliver fjernet (i) af os på grund af overtrædelse af vores retningslinjer for brugere, nærværende vilkår og/eller vores politikker eller (ii) af dig selv (herunder hvis du sletter din brugerkonto i overensstemmelse med afsnit 16), vil dit brugergenererede indhold forblive synligt på vores platform og være tilgængeligt for tredjepartstjenester og -netværk (såsom Google) på ubestemt tid. 

8. Trustpilots ret til at bruge dit brugergenererede indhold: Når du opretter, indsender, opslår eller viser brugergenereret indhold på vores platform, giver du os en licens til at bruge, ændre, kopiere, distribuere, udgive, vise og oprette indhold, der er baseret på sådant brugergenereret indhold, hvor som helst i verden, på enhver måde, uden begrænsning og uden betaling til dig. Du accepterer også, at denne licens giver os tilladelse til at gøre dit brugergenererede indhold tilgængeligt for andre virksomheder eller enkeltpersoner, herunder vores kunder, til ethvert formål, såsom syndikering, distribution, promovering eller udgivelse af sådant brugergenereret indhold. Du giver os også tilladelse til at anlægge en sag for krænkelse af ophavsretten mod enhver, der bruger dit brugergenererede indhold uden først at have fået tilladelse fra dig og/eller Trustpilot. Dette omfatter, hvis det er relevant, en rettighed i henhold til paragraf 101A i den britiske lov Copyright, Designs and Patents Act 1988. Du giver desuden afkald på dine "ideelle rettigheder" i dit brugergenererede indhold, i det omfang loven tillader det. Ideelle rettigheder er retten til at blive krediteret som ophavsmand for det brugergenererede indhold og retten til at gøre indsigelse mod ændringer, der foretages i det, eller hvordan det bruges. Dette betyder, at vi, vores associerede selskaber og alle, vi deler indholdet med, må bruge, redigere og tilpasse det uden at kreditere dig. Hvor loven ikke tillader, at du giver afkald på disse rettigheder, accepterer du ikke at håndhæve dem mod os, vores associerede selskaber eller de pågældende tredjeparter.

9. Data vedrørende platformsaktivitet: Vi kan indsamle og generere data relateret til din brug af vores platform, herunder, men ikke begrænset til, parametre, nøgletal og oplysninger hentet fra dit brugergenererede indhold og dine brugsmønstre (samlet kaldet "data vedrørende platformsaktivitet"). Alle rettigheder, titel og interesser i dataene vedrørende platformsaktivitet, herunder eventuelle afledte værker eller analyser heraf, tilhører udelukkende os. Vi kan bruge dataene vedrørende platformsaktivitet til ethvert lovligt formål, herunder, men ikke begrænset til, forbedring af vores tjenester, udvikling af nye funktioner, generering af indsigter og udførelse af analyser.

10. Feedback: Vi sætter pris på al feedback, alle idéer og eventuelle forslag fra dig vedrørende vores platform ("feedback"), og vi kan bruge alt dette for evigt uden begrænsning eller betaling til dig. Det vil sige, at hvis du giver os noget skriftligt indhold eller feedback, kan vi bruge, citere og/eller henvise til dette indhold eller denne feedback efter vores skøn. 

11. Problemer og support: Hvis du oplever et problem, kan du finde supportartikler i vores supportcenter, som kan hjælpe dig videre i de fleste tilfælde. Hvis du ikke kan finde en løsning i vores supportcenter og stadig har brug for hjælp, kan du få flere oplysninger om vores platforms onlinesupport fra vores supportteam, som du kan kontakte via kontaktoplysningerne her. 

12. Upartiskhed: Vi er meget glade for, at du bruger vores platform til at dele, browse i, høre om og få mere at vide om de virksomheder, der fremhæves via vores rolle som onlinemellemmand. Når du bruger vores platform, må du kun slå ægte anmeldelser og brugerindhold, der til enhver tid overholder vores retningslinjer for brugere, op. De synspunkter, der udtrykkes af brugere på vores platform, repræsenterer ikke Trustpilots synspunkter eller værdier.

Databeskyttelse og databrug

Nedenfor beskriver vi, hvilke data vi indsamler, når du bruger vores platform, og hvordan disse håndteres. 

13. Personoplysninger: Vi håndterer personoplysninger, vi indsamler om dig, i overensstemmelse med vores persondatapolitik. 

Fortrolige oplysninger

Vi har truffet passende sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at fortrolige oplysninger forbliver fortrolige, og vi forventer det samme af vores brugere.

14. Fortrolighed: Når du bruger vores platform, deler du muligvis i nogle tilfælde fortrolige oplysninger med os, og du kan støde på fortrolige oplysninger om os. Vi og du accepterer begge så vidt muligt at tage rimelige skridt for at sikre, at uautoriserede personer, enheder eller andre tredjeparter ikke får adgang til hinandens fortrolige oplysninger undtagen i det omfang, (i) hvor vi deler dette med vores associerede selskaber (det vil sige alle virksomheder, som vi er knyttet til ("associerede selskaber")), (ii) hvor det kræves i henhold til lovgivning, retskendelse eller et myndighedskrav, eller (iii) hvor det sker i forbindelse med eventuelle igangværende eller afventende søgsmål. For at undgå tvivl: Dit brugergenererede indhold, din feedback og eventuelle data vedrørende platformsaktivitet betragtes ikke som dine fortrolige oplysninger.

Opsigelse og blokering

Nedenfor forklarer vi, hvornår vi kan lukke eller suspendere din adgang til vores platform. 

15. Vores rettigheder: Hvis du overtræder eller truer med at bryde nogen af disse vilkår, vores retningslinjer for brugere og/eller vores politikker, kan vi muligvis bortfiltrere brugergenereret indhold uden varsel til dig.

Hvis du gentagne gange overtræder nogen af disse vilkår, vores retningslinjer for brugere og/eller vores politikker, kan vi muligvis lukke eller suspendere din adgang til din brugerkonto. Hvis det er muligt, giver vi dig et rimeligt varsel, før vi lukker eller suspenderer din adgang til din brugerkonto.

16. Dine rettigheder: Du kan til enhver tid vælge at slette din brugerkonto, og når du gør dette, kan du ikke længere skrive anmeldelser på vores platform, og alle dine anmeldelser bliver slettet fra platformen. 

Ansvarsfraskrivelse og erstatningsansvar 

Følgende afsnit er vigtige, da de fastlægger ansvaret og erstatningsansvaret mellem os og dig, og derfor anbefaler vi, at du læser dem grundigt. 

17. UNDTAGEN HVOR DET ER BEGRÆNSET AF LOVGIVNING, ER VI UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER ANSVARLIGE OVER FOR DIG FOR INDIREKTE, DERAF FØLGENDE, HÆNDELIGE ELLER PØNALT BEGRUNDEDE ERSTATNINGSMÆSSIGE SKADER, HERUNDER TABT FORTJENESTE, OGSÅ SELVOM VI MÅTTE VÆRE BLEVET UNDERRETTET OM MULIGHEDEN FOR SÅDANNE SKADER. I DET OMFANG VI IKKE OVERHOLDER DISSE VILKÅR, ER VI ANSVARLIGE FOR DINE PÅREGNELIGE TAB OG SKADER. VORES OG VORES ASSOCIEREDE SELSKABERS SAMLEDE ERSTATNINGSANSVAR OVER FOR DIG ER UNDER ALLE OMSTÆNDIGHEDER BEGRÆNSET TIL 100,00 GBP (ÉT HUNDREDE BRITISKE PUND) I ALT.

18. VI KAN IKKE GARANTERE, AT VORES PLATFORM TIL ENHVER TID ER FEJLFRI ELLER TILGÆNGELIG. VORES PLATFORM LEVERES "SOM DEN ER" UDEN NOGEN FORMER FOR GARANTI. I DET OMFANG DET ER TILLADT I HENHOLD TIL LOVGIVNINGEN, UDELUKKER VI ALLE IMPLICITTE BETINGELSER, GARANTIER, ERKLÆRINGER ELLER ANDRE VILKÅR, DER KAN VÆRE GÆLDENDE FOR VORES PLATFORM.

19. I DET OMFANG DET ER TILLADT I HENHOLD TIL LOVGIVNINGEN, SKAL DU HOLDE OS OG VORES DIREKTØRER, LEDERE, MEDARBEJDERE OG LEVERANDØRER SKADESLØSE FOR EVENTUELLE TREDJEPARTSSØGSMÅL (HERUNDER OFFENTLIGE MYNDIGHEDERS SANKTIONER), DER MÅTTE OPSTÅ SOM FØLGE AF ELLER RELATERET TIL DIN ULOVLIGE BRUG AF VORES PLATFORM ELLER OVERTRÆDELSE AF NÆRVÆRENDE VILKÅR.

Tvister

I dette afsnit beskriver vi, hvordan tvister kan løses.

20. Løsning af tvister: De fleste af dine problemer kan afhjælpes hurtigt og på tilfredsstillende vis for alle parter ved at kontakte os via kontaktoplysningerne her. Hvis vi ikke kan løse problemet, er du og vi indforstået med kun at fremsætte krav i den jurisdiktion, der står angivet i afsnittet Vores kontraktparter og gældende lovgivning (afsnit 28) i disse vilkår. 

Vigtige praktiske bemærkninger

Gennemgå også disse yderligere vilkår. 

21. Ændringer af disse vilkår: Vi kan til enhver tid og uden varsel foretage ændringer af disse vilkår. Det er dit ansvar at tjekke, læse, forstå og acceptere den seneste version af disse vilkår regelmæssigt, da enhver ændring af disse vilkår straks er gældende for dig uden yderligere udtrykt accept, bekræftelse eller handling fra din side af.

22. Ændringer af vores platform: Vi kan til enhver tid og uden varsel opdatere og ændre hele eller dele af vores platform. Vi kan også suspendere, tilbagetrække eller begrænse tilgængeligheden af hele eller dele af vores platform af forretningsmæssige eller driftsmæssige årsager.

23. Begivenheder uden for vores kontrol: Vi gør vores ypperste for at kontrollere det, vi kan. Vi er ikke ansvarlig over for dig for nogen form for svigt eller forsinkelse i udførelsen af nogen af vores forpligtelser i henhold til disse vilkår, der måtte opstå som følge af begivenheder eller omstændigheder uden for vores rimelige kontrol.

24. Kontakt os: Hvis du ønsker at tale med os, kan du kontakte vores supportteam ved hjælp af kontaktoplysningerne her. 

25. Sprog: Vi leverer muligvis visse materialer til dig på et andet sprog, men al anden kommunikation og meddelelser i forbindelse med disse vilkår skal være på engelsk. Hvis vi leverer en oversættelse af disse vilkår, er den kun til orientering, og den engelsksprogede version har forrang. Vi påtager os intet ansvar eller erstatningsansvar med hensyn til indholdet i eller nøjagtigheden af oversatte versioner af nærværende vilkår.

26. Håndhævelse af vilkår: Hvis der er nogen del af disse vilkår, som enten du eller vi ikke er i stand til at håndhæve rent juridisk, bliver denne del ignoreret i det omfang, det ikke kan håndhæves, men alt andet vil fortsat blive håndhævet.

27. Fortolkning: Ord som "herunder", "såsom" og "for eksempel" er ikke begrænsende ord, og når noget er inden for vores skøn, mener vi efter vores eget skøn alene.

28. Vores kontraktparter og gældende lovgivning: Disse vilkår og enhver tvist eller ethvert krav, der måtte opstå som følge af eller i forbindelse med dem, deres anvendelsesområde eller deres tilblivelse (herunder ikke-kontraktlige tvister eller krav), underlægges og fortolkes i overensstemmelse med den lovgivning og jurisdiktion, der gælder for den Trustpilot-enhed, som du indgår kontrakt med i henhold til tabellen nedenfor.


Trustpilot-selskab og adresse

Lovvalg

Jurisdiktion

For forbrugere i Storbritannien, Irland, Isle of Man, Jersey, Guernsey eller Gibraltar vil det Trustpilot-selskab, de indgår kontrakt med, og det lovvalg og den jurisdiktion, der gælder for deres kontrakt med Trustpilot, være:

Trustpilot Ltd

Registreringsnummer:

08595623

Adresse:

5th Floor, The Minster Building, 21 Mincing Lane, London, Storbritannien, EC3R 7AG

England og Wales

Domstolene i England og Wales

For forbrugere i USA, Canada eller Mexico vil det Trustpilot-selskab, de indgår kontrakt med, og det lovvalg og den jurisdiktion, der gælder for deres kontrakt med Trustpilot, være:

Trustpilot, Inc.

Registreringsnummer:

Ikke relevant

Adresse:

50 West 23rd Street,
Suite 1000,
New York, NY 10010

New York, USA

Domstolene i New York, USA

For forbrugere i et andet land end dem, der står angivet ovenfor, vil det Trustpilot-selskab, de indgår kontrakt med, og det lovvalg og den jurisdiktion, der gælder for deres kontrakt med Trustpilot, være:

Trustpilot A/S, et selskab stiftet efter dansk ret

Registreringsnummer:

30276582

Adresse:

Hos Trustpilot Limited, 5th Floor, The Minster Building, 21 Mincing Lane, London, Storbritannien, EC3R 7AG

England og Wales

Domstolene i England og Wales

Ovenstående tabel gælder ikke i det omfang, lovgivningen i dit bopælsland kræver anvendelse af en anden lov og/eller jurisdiktion, særligt forbrugerlovgivning og -bestemmelser. Hvis du bruger vores platform som forbruger, kan du være berettiget til at fremsætte krav mod Trustpilot ved domstolene i dit bopælsland. Dette afsnit 28 vil ellers være gældende i det maksimale omfang, det er tilladt i dit bopælsland.

29. Operatøren af vores platform: Vores platform drives af Trustpilot A/S, Pilestræde 58, 5. sal, 1112 København K, Danmark, CVR-nr. 30 27 65 82 i alle lande uden for USA, Canada eller Mexico. Vores platform drives af Trustpilot Inc., 50 West 23rd Street, Suite 1000, New York, NY 10010 i USA, Canada eller Mexico.

30. Trustpilot Labs eller beta-/alfatjenester: Af og til kan vi tilbyde adgang til tidsbegrænsede tjenester eller funktioner, som ikke er udgivet som et færdig produkt endnu – for eksempel en beta- eller alfatjeneste. På grund af disse tjenesters karakter foregår det på egen risiko, hvis du vælger at bruge dem. Vores ansvar over for dig i forbindelse med disse tjenester er begrænset som beskrevet i afsnit 17 til 19.