Retningslinjer for virksomheder

A graphic displaying two photos. One of a woman looking down at her laptop and smiling and another showing a close up of a person holding their smartphone in their hands and looking at the Trustpilot website

Maj 2025
(version 7)

Vores målsætning er at hjælpe mennesker og virksomheder med at hjælpe hinanden. Trustpilot er åben, uafhængig og upartisk – vi hjælper forbrugere med at træffe de rigtige valg og virksomheder med at opbygge tillid, vokse og forbedre sig. Vi mener, at anmeldelser er vigtige, fordi de giver alle mulighed for at spille en rolle i at opbygge et tillidsbåret community sammen. For at beskytte vores platforms integritet kræver vi, at alle virksomheder følger disse retningslinjer, vores brugsvilkår og alle politikkerne på vores website.

Du kan også få flere oplysninger om, hvordan vi arbejder, i supportcenteret.

Vigtige informationer

Vores retningslinjer for virksomheder går i dybden med mange emner. Der er muligvis mange flere oplysninger, end du skal bruge. Her er nogle af de vigtigste ting, du skal være opmærksom på.

  • Du kan rapportere anmeldelser, der overtræder vores retningslinjer: Virksomheder kan rapportere anmeldelser, der overtræder vores retningslinjer (f.eks. skadeligt indhold, personlige oplysninger eller falske anmeldelser), men misbrug af rapporteringsværktøjet tolereres ikke.

  • Ingen falske anmeldelser: Falske anmeldelser tillades ikke og vil blive fjernet.

  • Tilegn dig din virksomhedsprofil: Virksomheder kan tilegne sig og administrere deres Trustpilot-profil, tilføje detaljer og svare på anmeldelser.

  • Send anmeldelsesinvitationer på et retfærdigt grundlag: Virksomheder opfordres til at invitere kunder til at give anmeldelser, men invitationerne skal være retfærdige, neutrale og upartiske, og der må ikke tilbydes incitamenter.

  • Brugere ejer deres anmeldelser: Brugerne ejer selv deres anmeldelser og har mulighed for at redigere eller slette dem.

  • Svar på anmeldelser: Virksomheder bør reagere på anmeldelser på en professionel og høflig måde.

  • Vi skrider ind, hvis du misbruger vores platform: Misbrug af platformen kan føre til handlinger såsom kontosuspendering eller profiladvarsler.