Det gør Trustpilot

A graphic showcasing three photos of Trustpilot employees working in the office with the Trustpilot logo displayed in the centre

(version 3)

Trustpilot er en åben platform, hvor enhver forbruger kan skrive en anmeldelse af enhver virksomhed, de har haft en reel oplevelse hos.

Selvom Trustpilot er en åben platform, er det ikke ensbetydende med, at vi ikke har nogen regler. Alle Trustpilot-brugere accepterer at overholde vores vilkår og retningslinjer. Disse politikker anvendes retfærdigt på forbrugere og virksomheder på tværs af hele Trustpilots community, uanset om en virksomhed er betalende kunde eller ej, og de sikrer, at alle forstår, hvordan platformen kan anvendes på en måde, der er i overensstemmelse med vores tillidsprincipper.

Vi tager misbrug af vores platform meget alvorligt. Vi har dedikerede teams, teknologier og dataanalyser, der identificerer, undersøger og skrider til handling, når vi konstaterer overtrædelser af vores regler.

I denne politik kan du læse mere om de former for misbrug og dårlig opførsel, vi støder på, de handlinger, vi foretager for at forhindre det, og konsekvenserne for personer, der ikke overholder vores vilkår og retningslinjer.

Vigtige informationer

Vores politik Det gør Trustpilot giver eksempler på, hvordan vi sikrer retfærdighed og beskytter Trustpilots community, når de anvender vores platform. Her er nogle af de vigtigste punkter, du bør være opmærksom på:

  • Falske anmeldelser: Falske anmeldelser er ikke tilladte og vil blive fjernet.

  • Partiske invitationer: Virksomheder kan invitere forbrugere til at skrive anmeldelser, men må ikke prøve at påvirke indholdet af anmeldelserne, tilbyde belønninger for anmeldelser eller udelukkende invitere tilfredse forbrugere.

  • Rapportering af anmeldelser: Virksomheder og forbrugere kan rapportere anmeldelser, der overtræder vores retningslinjer, men misbrug af rapporteringsfunktionen tolereres ikke.

  • Administration af din profil: Virksomheder og forbrugere er velkomne til at opdatere deres virksomheds- og brugerprofiler, men vildledende, ulovlige eller krænkende oplysninger eller billeder er ikke tilladt.

  • Alt indhold skal overholde vores retningslinjer: Uanset om der er tale om en anmeldelse eller et svar fra en virksomhed, skal alt indhold, der offentliggøres på Trustpilot, overholde vores retningslinjer

  • Ikke alle virksomheder er velkomne på Trustpilot: Visse typer virksomheder er ikke tilladte på vores platform. Det omfatter virksomheder, der ikke er i overensstemmelse med vores værdier, etiske standarder eller vores mission.

  • Vi skrider til handling, hvis du misbruger vores platform: Hvis vi konstaterer misbrug, skrider vi til handling gennem f.eks. fjernelse af anmeldelser, oplysende e-mails, advarsler, kontobegrænsninger og offentliggørelse af en forbrugeradvarsel på en virksomheds profil (der skjuler virksomhedens TrustScore og begrænser kontoens funktionalitet). Alvorligt misbrug kan også føre til opsigelse af en abonnementsaftale, juridiske foranstaltninger eller videregivelse af oplysninger til myndighederne. Du kan finde en detaljeret oversigt over hver af disse handlinger i afsnittet 'Sådan sætter vi ind over for overtrædelser og misbrug' nedenfor.

  • Rapportering af mistanke om misbrug: Hvis du støder på noget, der vækker mistanke om misbrug på vores platform, bedes du rapportere det til os.

  • Anfægtelse af vores afgørelser: Hvis du er uenig i sanktioner i forbindelse med dig, din konto eller dit indhold, kan du anfægte vores afgørelse.

Falske anmeldelser

Anmeldelsesinvitationer

Rapportering af anmeldelser

Anmeldelsesindhold og virksomhedssvar

Brug af vores data

Uegnede virksomheder

Brug af vores brand

Trustpilot-profiler

Misbrug rettet mod Trustpilots community

Sådan sætter vi ind over for overtrædelser og misbrug

Kontakte os