Persondatapolitik

Version 14.2, Januar 2026

Vi værner om dit privatliv og dine personoplysninger. Derfor har vi udarbejdet en persondatapolitik, så du kender dine rettigheder til beskyttelse af personoplysninger og ved, hvordan vi indsamler, bruger, offentliggør, overfører og lagrer dine personoplysninger. 

Begreber, vi anvender i denne politik

"Trustpilot", "vi", "vores" eller "os" refererer til Trustpilot A/S, Pilestræde 58, 5. sal, 1112 København K, som er den ansvarlige virksomhed for behandling af dine personoplysninger.

"Website", "platform" eller "tjeneste" refererer til Trustpilots websites, apps og andre tjenester, herunder www.trustpilot.com og business.trustpilot.com.  Denne persondatapolitik gælder desuden heller ikke for vores medarbejdere eller jobkandidater. Se vores persondatapolitik for kandidater for at få yderligere oplysninger om behandlingsaktiviteter i forbindelse med rekruttering.

Tredjepartswebsites

Vores platform indeholder links til andre websites, men det betyder ikke, at vi står inde for dem eller er ansvarlige for deres indhold. Vi vil opfordre dig til også at gennemgå persondatapolitikken for disse tredjepartswebsites, da deres proces for indsamling, håndtering og behandling af personoplysninger kan være forskellig fra vores.

Vi er en åben platform

Når du skriver en anmeldelse, vil anmeldelsen og din Trustpilot-profil være synlig for alle, der besøger vores platform. Når nogen klikker på din profil, kan vedkommende se dit land og alle de anmeldelser, du har skrevet, inklusive de lokationer og produkter, du har anmeldt, og de billeder og videoer, du har indsendt sammen med dine anmeldelser. Og tilsvarende, hvis du er virksomhedsbruger og besvarer en anmeldelse af din virksomhed, vil svaret være synligt på vores platform. Vi anser alle disse oplysninger for at være offentlige personoplysninger. Du kan dele lige så mange eller så få personoplysninger, som du vil, når du opretter din profil og dit brugernavn på Trustpilot. Husk, at hvis du bruger dit rigtige navn som brugernavn, kan det afsløre din identitet på vores offentligt tilgængelige website. Du kan finde mere vejledning om, hvordan du kan beskytte din identitet online i denne artikel i supportcenteret.

Personoplysninger, som vi indsamler

Personoplysninger er alle oplysninger, der kan bruges til at identificere en person. Når du opretter en brugerkonto på Trustpilot, skriver en anmeldelse, opretter en virksomhedskonto på vegne af din virksomhed eller på anden måde anvender vores platform eller tjenester, kan vi indsamle og behandle personoplysninger om dig. I afsnittet "Hvem kan få adgang til dine personoplysninger?" kan du få mere at vide om, hvem der kan få adgang til det.

Vi beder dig om ikke at dele følsomme personlige dokumenter eller personoplysninger med os, såsom oplysninger, der afslører din eller andres etniske herkomst, religion eller helbredsoplysninger.

Vi indsamler muligvis følgende offentlige og private personoplysninger:

Offentlige personoplysninger

"Offentlige personoplysninger" refererer til personoplysninger, der vises offentligt på vores platform (såsom dit brugernavn og anmeldelsesindhold) og relaterede metadata (såsom datoen for din anmeldelse), som ikke falder under kategorien "private personoplysninger". Offentlige personoplysninger kan omfatte, men er ikke begrænset til:

  • Oplysninger om brugerkonto: Dit brugernavn, billede, land.

  • Oplysninger om anmeldelser og bedømmelser, herunder:

- Hvilken virksomhed du har anmeldt
- Hvilket produkt du har anmeldt
- Datoen for og eventuelt relevante tidsstempler relateret til hvornår du skrev eller redigerede din anmeldelse.
- Om du har skrevet en serviceanmeldelse, lokationsanmeldelse eller produktanmeldelse
- Dit anmeldelsesindhold og logfiler over redigerede anmeldelser.  
- Dine indsendte stjernebedømmelser.
- Dine produktbilleder eller -videoer (hvis du har føjet dem til din produktanmeldelse)
- Den anmeldte virksomheds placering
- Datoen for din oplevelse med den virksomhed, anmeldelsen handler om.

  • Oplysninger om "nyttige" anmeldelser: Hvor mange, der synes, at din anmeldelse er "nyttig", samt hvis du klikker "nyttig" på en anden persons anmeldelse.

  • Sociale netværk: Du kan knytte din Trustpilot-profil til dine profiler på sociale medier, f.eks. Facebook ("socialt netværk"). Hvis du gør det, indsamler vi automatisk udvalgte oplysninger om dig fra dit sociale netværk, afhængigt af hvilke oplysninger du har gjort tilgængelige på den pågældende platform, og dine privatlivsindstillinger for deling af sådanne oplysninger på det sociale netværk. Vi kan indsamle følgende oplysninger:

- Navn og/eller brugernavn.
- E-mailadresse.
- Profilbillede.

Før du anmoder om at forbinde din Trustpilot-profil med en SoMe-profil, vil du blive informeret om, hvilke oplysninger vi indsamler fra det pågældende sociale netværk. Du kan når som helst afbryde forbindelsen mellem de to profiler via din Trustpilot-konto. Det gør vi ved at fjerne dit ID for det sociale netværk og afbryde/fjerne forbindelsen mellem Trustpilot og det sociale netværk. Dit profilbillede fra det sociale netværk bliver dog stadig vist på din Trustpilot-profil, medmindre du ændrer det, og vi opbevarer dit navn og din e-mailadresse.

Hvis du har en virksomhedskonto på Trustpilot, kan vi også indsamle følgende offentlige personoplysninger:

  • Oplysninger om virksomhedskonto: Din virksomheds navn og domæne samt visse andre oplysninger, du vælger at føje til din virksomhedsprofil, såsom detaljer om den type serviceydelser, din virksomhed tilbyder, og din virksomheds adresse og land.

  • Svar på anmeldelser fra din virksomhedskonto: Dit navn, dine virksomhedsoplysninger, de oplysninger, du angiver i svaret på en anmeldelse, den dato, du skrev dit svar.

Private personoplysninger

"Private personoplysninger" refererer til personoplysninger, som vi ikke offentliggør på vores website.  Dette kan omfatte, men er ikke begrænset til:

  • Oplysninger om brugerkonto: Dit password.

  • Kontaktoplysninger: Dit navn, din e-mailadresse eller eventuelle andre kontaktoplysninger, du måtte give os fra tid til anden, uanset om de gives direkte til Trustpilot, eller om de kommer fra sociale netværk.

  • Ikke-offentlige oplysninger om anmeldelser, herunder:

Dit referencenummer, ordrenummer eller lignende (hvis du eller virksomheden har angivet det) Hvis du bliver bedt om at opgive flere oplysninger eller sende os dokumentation for din oplevelse, indsamler og anvender vi dokumentationen til det eller de formål, der er angivet i anmodningen.

  • Oplysninger om din enhed og placering: Din IP-adresse, dine browserindstillinger (hvilken browser du bruger, browsersproget og din tidszone) og din nøjagtige placering.

  • Brugs- og profiloplysninger: Din søgehistorik på Trustpilot, hvordan du har interageret med vores platform eller e-mails, vi sender til dig, herunder hvor meget tid du bruger på vores website, hvilke funktioner du har brugt, metadata og eventdata, hvilke marketingmails du har åbnet, og hvilke links du har klikket på.

  • Dine verificeringsdata: Data indsendt under verificeringsprocessen for forbrugere:

- Dit navn.
- Billeder af de dokumenter, du har indsendt
- Antal dokumenter, du har indsendt, og deres udløbsdato. 
- Din alder og fødselsdato.

  • Data angivet som svar på en anmodning om oplysninger fra en virksomhed: Virksomheder kan spørge ind til brugere og deres oplevelser, herunder via vores værktøj "Spørg efter oplysninger". Hvis du vælger at svare, deler vi alle oplysninger, du giver, med virksomheden, herunder, men ikke begrænset til dit fulde navn, dit telefonnummer, din e-mailadresse og dit reference-ID.

  • Oplysninger om præferencer: Udvalgte præferencer knyttet til din konto, herunder specifikke samtykker, du har givet eller afvist at give, e-mailpræferencer for nyhedsbreve eller lignende.

  • Kommunikationsoplysninger: Omfatter kommunikation, vi modtager fra dig, såsom anmeldelsesnotifikationer, feedback, supporthenvendelser og forespørgsler via e-mail og andre elektroniske kommunikationsformer, samt metadata knyttet til denne kommunikation, såsom tidspunkt og dato.

  • Opkaldsoptagelser: Alle indgående og udgående telefon- eller videoopkald foretaget til eller af Trustpilot kan optages med henblik på træning, kvalitetskontrol og compliance. Personoplysninger (f.eks. navn og kontaktoplysninger), der angives i et telefonopkald, vil blive optaget digitalt for at levere en relevant service.

  • Chrome-udvidelse: Hvis du downloader vores Chrome-udvidelse, kan vi indsamle følgende oplysninger:

- Et sessions-id, der er tildelt dig, og som vi muligvis kan knytte til din Trustpilot-konto, hvis du har en.
- Data relateret til din brug af Chrome-udvidelsen, såsom webadresser på sider, hvor du har interageret med Chrome-udvidelsen, og dine præferencer og indstillinger for Chrome-udvidelsen, såsom hvordan du vælger at vise Chrome-udvidelsen i din browser.
- Browser- og enhedsoplysninger, såsom detaljer om dine sprogindstillinger, browserversion, tidszone og skærmopløsning.

Hvis sessions-id'et er forbundet til din konto, kan vi knytte data vedrørende din brug af Chrome-udvidelsen og browser- og enhedsoplysninger til dig.

Hvis du har en virksomhedskonto på Trustpilot, kan vi også indsamle følgende offentlige personoplysninger:

  • Oplysninger om virksomhedskonto: Dit password, dit navn og dine virksomhedsoplysninger.

  • Oplysninger om rapporterede anmeldelser og anfægtelser: Anmeldelser, du har rapporteret, årsagen til rapporteringen, datoen for rapporteringen. Nogle af disse oplysninger kan blive samlet og vist på din virksomheds Trustpilot-side.

  • Oplysninger i forbindelse med verificering:

Data, som du kan give ved bekræftelsen af detaljer om din virksomhed, såsom:

- Dine kontaktoplysninger.
- Billeder af de dokumenter, du har indsendt
- Antal dokumenter, du har indsendt, og deres udløbsdato.
- Din alder og fødselsdato.
- Dine bankkontooplysninger (hvis du har et betalt abonnement).

Sådan indsamler vi personoplysninger

De personoplysninger, vi behandler, indsamles primært direkte fra dig, når du angiver dine oplysninger for at oprette en konto hos os, eller dine brugs- og profiloplysninger, hvilket vil sige din interaktion med vores platform, tjenester, spørgeundersøgelser eller marketingmails ved for eksempel at skrive eller besvare anmeldelser.

Nogle gange modtager vi oplysninger om dig fra tredjeparter. Hvis du f.eks. opretter en Trustpilot-konto via Facebook, bliver din konto automatisk udfyldt med de oplysninger, vi modtager fra dem. Hvis en virksomheder beder os om at sende en anmeldelsesinvitation til dig på deres vegne, giver de os ligeledes dit navn, din e-mailadresse og et referencenummer, såsom et ordre-ID eller lignende. Og vi kan desuden modtage oplysninger fra tredjeparter med henblik på undersøgelse af svindel.

Vi genererer eller indsamler også automatisk oplysninger fra din computer eller enhed, når du bruger vores services, f.eks. din IP-adresse og placering, oplysninger om den enhed og browser, du bruger, når du besøger Trustpilot, samt profiloplysninger og oplysninger om, hvordan du interagerer med vores platform eller marketingmails, eller hvordan du bruger vores andre tjenester.

Hvem er den dataansvarlige for dine personoplysninger?

En dataansvarlig bestemmer, hvordan og hvorfor dine personoplysninger bruges og er ansvarlig for at sikre, at de håndteres korrekt. En databehandler agerer efter en dataansvarligs instrukser om at behandle dine data. Disse definitioner kommer fra den generelle databeskyttelsesforordning (Forordning (EU) 2016/679).

Hvis du har modtaget en invitation til at skrive en anmeldelse om en virksomhed, der bruger vores tjenester (enten af os eller dem direkte), eller har givet oplysninger til en virksomhed via værktøjet "Spørg efter oplysninger", er virksomheden dataansvarlig for disse data, og Trustpilot er databehandler. Hvis du har spørgsmål eller ønsker at håndhæve dine rettigheder med hensyn til personoplysninger, der anvendes til at sende anmeldelsesinvitationer til dig, skal du kontakte den eller de relevante virksomheder direkte, da de er dataansvarlige.

Trustpilot A/S er den dataansvarlige, hvad angår alle andre personoplysninger i forbindelse med vores platform, såsom de oplysninger, du angiver, når du opretter en konto, skriver en anmeldelse eller indsender et svar. Afhængigt af hvilke af vores tjenester vores erhvervskunder bruger, kan de også være dataansvarlige for dine data, såsom de anmeldelser du skriver, dit brugernavn og datoen for din oplevelse.

Sådan bruger vi dine personoplysninger

Vi kan anvende dine personoplysninger til følgende formål:

  • Levere vores services til dig, herunder at vise dine anmeldelser og give dig adgang til din brugerkonto og vores platform, eller til at give dig adgang til din virksomhedskonto og vores website

  • Identificere dig som en registreret bruger, når du logger ind på platformen og går ind på den igen

  • Svare på dine spørgsmål og levere en god kundeservice

  • Sende dig vores nyhedsbreve

  • Tilpasse din oplevelse på vores platform, for eksempel for at skræddersy indhold og anbefalinger baseret på dine interaktioner med vores tjenester.

  • Sende eller oprette spørgeundersøgelser for at indsamle feedback og hjælpe os med at forbedre vores produkter og tjenester.

  • Administrere vores forretningsdrift og vores tjenester såsom dataanalyse, revisioner, registrering af svindel og indholdsmoderering.

  • Forbedre eller ændre vores platform, produkter og tjenester, herunder vores TrustBoxes, identificere brugstendenser og indsigter samt vurdere effekten af vores reklamekampagner.

  • Forstå kundesentiment over for vores produkter samt drive og udvide vores forretningsaktiviteter med nuværende kunder og kunder i vores målgruppe. Dette omfatter produktdemonstrationer og casestudier af funktioner.

  • Uddanne vores medarbejdere og til kvalitetssikringsformål, som hjælper os med at forbedre kvaliteten af vores services

  • Udøve eller overholde vores egne juridiske rettigheder eller forpligtelser i forbindelse med juridiske krav eller om nødvendigt til lovgivningsmæssige, revisionsmæssige og compliance-formål. Vi kan f.eks. levere eller gemme oplysninger, når loven kræver det, eller hvis en retskendelse eller myndighed kræver det.

  • Muliggørelse af akademisk research og analyse udført sammen med partnere såsom universiteter og andre institutioner.

Hvis du har en brugerkonto på Trustpilot, kan vi også bruge dine personoplysninger til at:

  • Invitere dig til at skrive en anmeldelse af Trustpilot.

  • Videresende en meddelelse fra en virksomhed, som du har anmeldt, eller en virksomhed, der har inviteret dig til at anmelde en serviceoplevelse eller et produkt via vores platform

  • Bekræfte oplysninger om dig, hvis du vælger at verificere din identitet.

  • Kontakte dig, hvis vi har identificeret, at din anmeldelse muligvis overtræder vores retningslinjer, og bede dig om at fremlægge dokumentation for at verificere din anmeldelse eller oplevelse, hvis det er nødvendigt.

  • Kontakte dig via e-mail for at informere dig om, hvor mange gange din anmeldelse er blevet læst, om andre brugere har fundet din anmeldelse nyttig, samt anden feedback angående din brugerkonto og din anmeldelse.

  • Håndhæve vores brugervilkår for forbrugere.

Hvis du har en virksomhedskonto på Trustpilot, bruger vi også dine personoplysninger til at:

  • Sende notifikationer om anmeldelser af din virksomhed og dine produkter

  • Verificere legitimiteten af dine svar på ​​anmeldelser

  • Bekræfte detaljer om dig og din virksomhed.

  • Informere dig, hvis dit svar på en anmeldelse rapporteres for at indeholde indhold, der er i modstrid med vores retningslinjer eller på anden måde er upassende.

  • Håndhæve vores Terms of Use and Sale for Businesses.

Yderligere oplysninger om databehandling

  • Vi kan også bruge oplysningerne på andre måder, som vi nok skal informere dig om, når vi indsamler dem.

  • Vi kan anvende automatisering, herunder maskinlæring og kunstig intelligens til at opnå ovenstående formål, herunder f.eks. automatisk registrering af falske eller svigagtige anmeldelser.

  • Trustpilots brug af automatiseret databehandling vil altid være i fuld overensstemmelse med gældende lovgivning.

Derfor bruger vi dine personoplysninger

Vi behandler dine personoplysninger af en række årsager, og disse er i overensstemmelse med specifikke retsgrundlag, nemlig at:

  • Forfølge vores legitime forretningsinteresser, herunder, men ikke begrænset til drift af vores website og forretning samt levering af vores tjenester til dig. Hvis vi behandler dine personoplysninger på baggrund af en legitim interesse, gør vi det kun, hvis behandlingen er relevant, passende og begrænset til det omfang, der er nødvendigt i forhold til indsamlingsformålet. Vi sørger desuden altid for, at vores legitime interesser ikke påvirker dine personlige rettigheder og frihed på uretfærdig vis.

  • Opfylde vores kontrakt med dig eller din virksomhed. Hvis du undlader at give os de oplysninger, vi behøver for at opfylde vores kontrakt med dig, kan vi muligvis ikke levere de relevante tjenester til dig.

  • Udøve og overholde vores egne juridiske rettigheder og forpligtelser samt drive en platform til online-anmeldelser i overensstemmelse med gældende lovgivning

  • Udføre en opgave udført i offentlighedens interesse.

  • Fastlægge, udøve eller forsvare juridiske krav, hvis det er nødvendigt.

I de tilfælde, hvor du har givet os dit udtrykkelige samtykke til at behandle dine personoplysninger, f.eks. når du tilmelder dig vores nyhedsbreve eller accepterer visse cookies på din enhed, kan du til enhver tid trække dit samtykke tilbage enten ved at bruge funktionen i det relevante produkt eller ved at kontakte os (se "Kontakt os" nedenfor). Du skal dog være opmærksom på, at vi muligvis fortsætter behandlingen af dine oplysninger i forbindelse med andre formål, som vi hviler på et andet retsgrundlag, som nævnt ovenfor.

Du har ret til at gøre indsigelse mod den måde, vi behandler dine personoplysninger på, eller bede os begrænse behandlingen. Du finder flere oplysninger under 'Dine rettigheder' nedenfor.

Hvem kan få adgang til dine personoplysninger?

Dine offentlige personoplysninger på Trustpilot (for både anmeldere og virksomhedsbrugere)

Vi deler dine offentlige personoplysninger på vores platform, så andre brugere kan læse om dine oplevelser med en bestemt virksomhed. Når du har lagt noget op offentligt på Trustpilot, kan internettets åbne karakter føre til, at dette indhold kan være tilgængeligt for alle i hele verden og kan bruges til ethvert formål afhængigt af gældende lovgivning og vores servicevilkår. Ud over individuelle forbrugere eller virksomhedsbrugere på Trustpilot kan sådanne besøgende også omfatte søgemaskiner og andre enheder (såsom Google og OpenAI), der crawler programmatisk gennem webindhold for at fremhæve det i søgeresultater eller bruge det til træning af deres AI-modeller. Se afsnittet "Dine rettigheder" herunder for at få flere oplysninger om fravalg af visse dele af databehandlingen.

Dine private personoplysninger på Trustpilot (for både anmeldere og virksomhedsbrugere)

Nogle Trustpilot-medarbejdere vil have adgang til dine data for at hjælpe med at facilitere det, der beskrives i afsnittet 'Hvorfor og hvordan bruger vi dine personoplysninger?' i denne persondatapolitik. Trustpilot opererer dog efter principper, hvor adgangen er begrænset til dem, der har et reelt arbejdsrelateret behov.

Hvis du er forbruger, og du har fået tilsendt en anmeldelsesinvitation via vores platform fra en af vores virksomhedskunder, har de adgang til dine data på deres virksomhedskonto på Trustpilot. Hvis du skriver en anmeldelse på Trustpilot som svar på en invitation, der er sendt af en virksomhed via vores invitationsservices, kan virksomheden knytte din anmeldelse til invitationen. Husk, at vores virksomhedskunder er dataansvarlige for disse data, og du bør kontakte dem, hvis du har spørgsmål.

Dine personoplysninger deles med uafhængige services, websites og virksomheder

Et af Trustpilots mål er at maksimere synligheden, tilgængeligheden og anvendeligheden af anmeldelser og relateret indhold i hele verden. Vi giver derfor forskellige uafhængige tredjeparter adgang til at bruge offentlige personoplysninger uden begrænsning.  Dette kan omfatte brugernavne, anmeldelsesindhold og svar på anmeldelser fra virksomheder (beskrevet yderligere i afsnittet "Personoplysninger, som vi indsamler" i denne persondatapolitik) via API'er (Application Programming Interfaces) og andre programmatiske metoder til dataoverførsel, der er tilgængelige via vores platform, og at de kan anvende og inkorporere sådanne offentlige personoplysninger i deres egne produkter og tjenester. Dette øger det potentielle publikum samt forbrugernes og virksomhedernes viden om Trustpilot og forbrugeranmeldelser og den værdifulde indsigt, de giver. Vi stiller kun offentlige personoplysninger til rådighed for sådanne tredjeparter på denne måde, hvis de accepterer vilkår for datalicensering, som implementerer passende beskyttelse af dataene og de relevante registreredes rettigheder. Se afsnittet "Dine rettigheder" herunder for at få flere oplysninger om fravalg af visse dele af denne datadeling.

De typer tredjeparter, der kan tilgå, anvende og inkorporere sådanne offentlige personoplysninger omfatter: 

  • Søgemaskiner og andre grænseflader, der returnerer information som svar på brugerforespørgsler (herunder AI-drevne systemer).

  • Virksomheder, hvor du har anmeldt et produkt eller service på Trustpilot, enten via invitation eller ej.

  • Onlineplatforme, hvor det efter Trustpilots vurdering ville være nyttigt eller relevant for brugerne at søge efter og få adgang til anmeldelser og relateret indhold, herunder, uden begrænsning, forbrugerportaler og virksomhedsportaler såsom websites med prissammenligning og indkøbsguider.

  • Applikationspartnere og -platforme såsom PrestaShop, Magento, Shopify og WooCommerce. 

  • Sociale netværk.

  • Enhver anden tredjepart, der indgår en licensaftale med Trustpilot om at tilgå data fra os.

Hvis du vælger at svare på en anmeldt virksomheds forespørgsel om oplysninger (f.eks. via vores værktøj "Spørg efter oplysninger"), sendes disse oplysninger direkte til den pågældende virksomhed, der anmoder om oplysningerne. Nogle gange bliver vi nødt til at bede om dokumentation for at verificere din oplevelse, for eksempel hvis vores dedikerede scanningssoftware rapporterer din anmeldelse og fjerner den fra Trustpilot. Vi deler aldrig din dokumentation med den anmeldte virksomhed, men under visse omstændigheder kan vi, hvis du har et referencenummer, et ordre-ID eller lignende, videregive dette til virksomheden, medmindre du beder os om ikke at gøre dette.

Dine personoplysninger deles med databehandlere

Vi deler dine personoplysninger med udvalgte tredjeparter (herunder Trustpilots datterselskaber, andre virksomheder i Trustpilot-gruppen og virksomheder, som vi samarbejder med), som leverer en række forskellige services til os, der understøtter den tekniske drift af vores platform og levering af vores services ("databehandlere"). Disse tredjeparter er databehandlere for de personoplysninger, som vi er dataansvarlige for. Vi har indgået databehandleraftaler med databehandlerne, hvoraf det fremgår, at de kun må handle i overensstemmelse med vores instrukser. Vi kan instruere databehandlerne om at behandle data i overensstemmelse med denne politik og med henblik på at anvende platformen.

Vi foretager kontrol for at sikre, at databehandlerne har truffet passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte oplysningerne mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab eller forringelse og for at beskytte oplysningerne mod videregivelse til uautoriserede personer, misbrug eller anden behandling i strid med databeskyttelseslove.

Visse af disse databehandlere og tredjepartsservices er baseret i andre lande end det, du bor i, og kan derfor være underlagt andre eller mindre strenge databeskyttelseskrav. I henhold til gældende love i disse lande sikrer vi dog, at dine oplysninger er beskyttet af passende sikkerhedsforanstaltninger uanset placering. Det gør vi gennem en kombination af passende tekniske, organisatoriske og administrative sikkerhedsforanstaltninger og ved at sikre, at de nødvendige juridiske aftaler er på plads til at støtte disse krav. Vi overfører f.eks. kun europæiske brugeres personoplysninger til lande uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvis der findes en metode til verificering af overførslen, som er godkendt af Europa-Kommissionen.

Andre videregivelser af oplysninger

I tillæg til ovenstående kan vi dele dine personoplysninger med følgende parter og under følgende omstændigheder:

  • For at overholde gældende love eller reagere på juridiske krav, juridiske processer (herunder men ikke begrænset til stævninger og retskendelser) og anmodninger fra offentlige og statslige myndigheder

  • For at samarbejde med tilsynsmyndigheder, politi eller statslige myndigheder i forbindelse med undersøgelser eller sagsforelæggelser. 

  • Med tredjeparter i forbindelse med håndhævelsen af vores brugervilkår for forbrugere, retningslinjer for brugere, Terms of Use and Sale for Businesses og retningslinjer for virksomheder.

  • Med tredjeparter for at beskytte vores drift eller driften af vores associerede selskaber

  • Med tredjeparter for at beskytte vores rettigheder, personlige oplysninger, sikkerhed eller ejendom og/eller dem tilhørende vores associerede selskaber, dig eller andre

  • Med tredjeparter for at forfølge tilgængelige retsmidler eller begrænse eventuelt erstatningsansvar, vi pådrager os

  • Med tredjeparter for at vi kan undersøge, forebygge eller gribe ind over for formodede eller faktiske forbudte aktiviteter, herunder men ikke begrænset til misbrug af vores platform

  • Med en tredjepart i tilfælde af eventuel reorganisering, fusion, virksomhedsopkøb, salg, joint venture, overdragelse, overførsel eller anden afhændelse af hele eller enhver del af vores virksomhed eller aktiver (herunder i forbindelse med eventuel konkurs eller lignende forløb)

Hvor længe lagrer vi dine personoplysninger?

Vi opbevarer kun dine oplysninger så længe, vi har brug for det eller er juridisk forpligtet til at gøre det. Dette afhænger af, hvorfor de blev indsamlet, og om vi har et vedvarende retsgrundlag for at gøre det (f.eks. for at opfylde en kontrakt mellem os, levere en service, du har anmodet om, leve op til juridiske krav eller af legitime interesser fra vores side). Når vi ikke længere har en gyldig grund til at opbevare dine data, sletter vi dem eller anonymiserer dem, så de ikke identificerer dig. Vi behandler oplysninger forskelligt, alt efter hvad de bruges til, men du kan slette dine personoplysninger eller bede os gøre det for dig til enhver tid (læs mere under 'Dine rettigheder' nedenfor).

Vi opbevarer de personoplysninger, du opgiver, herunder dine anmeldelser, så længe du har en Trustpilot-konto, eller så længe det er nødvendigt for at kunne levere vores services til dig. Selv hvis du sletter din Trustpilot-konto, beholder vi i nogle tilfælde visse oplysninger, som vi er lovmæssigt forpligtet til eller har velbegrundede legitime interesser i at opbevare. Grunde til, at vi kan opbevare visse data i længere tid, omfatter (men er ikke begrænset til) sikkerhed, forebyggelse af svindel og misbrug af vores platform, overholdelse af juridiske eller lovgivningsmæssige krav og for at beskytte vores legitime forretningsinteresser.

Hvordan beskytter vi dine personoplysninger?

Beskyttelse af dine personoplysninger er vores højeste prioritet. Vi anvender en række organisatoriske, tekniske og administrative foranstaltninger til at beskytte dine personoplysninger i vores organisation, og vi kontrollerer jævnligt vores systemer for sårbarheder. Men da internettet ikke er et fuldstændig sikkert miljø, kan vi ikke sikre eller garantere sikkerheden af de ​​oplysninger, som du sender til os. E-mails, der sendes via platformen, er muligvis ikke krypteret, og vi råder dig derfor til ikke at inkludere eventuelle fortrolige oplysninger i dine e-mails til os.

Vi arbejder konstant på at forbedre vores sikkerhedsprocedurer og -politikker, og vi sørger for at opdatere disse oplysninger, i takt med at disse praksisser udvikler sig over tid.

Bruger vi cookies?

Vi bruger cookies og lignende teknologier til at levere, optimere, tilpasse og analysere vores services samt til reklameformål.

Vi bruger en kombination af cookies og andre teknologier, såsom pixels og sporingskoder, til at indsamle oplysninger til brug i overensstemmelse med de formål, som beskrives i denne politik.

Hvad er en cookie?

Cookies er små tekstfiler, som de websites, du besøger, eller de applikationer, du bruger, placerer på din enhed via din webbrowser. Filerne indeholder oplysninger om dig, dine indstillinger eller din enhed og kan hjælpe os med at forbedre din oplevelse på vores website. Vi bruger også cookies til at lagre oplysninger om vores prototyper, få et overblik over, hvordan du bruger vores services, samt blive klogere på, om vores nye funktioner er effektive.

Cookies på vores website kan være placeret af os, tredjeparter, vi samarbejder med, eller uafhængige tredjeparter, såsom annoncører.

Hvad er pixels?

Pixels er små, transparente billedfiler på en webside eller i en e-mail. Vi bruger dem til at forstå, hvordan du interagerer med vores services, herunder marketingmails.

Hvad er sporingskoder?

Sporingskoder er kodestykker (snippets), der er placeret på websiden for at måle eksempelvis besøg og interaktioner. Vi bruger sporingskoder til at finde ud af, hvordan du interagerer med vores services, de annoncer, du ser, og mere generelt, hvordan du bruger vores platform.

I vores cookie-politik finder du flere oplysninger og detaljer om, hvilke cookies og lignende teknologier vi bruger.

Dine rettigheder

Hvis vi opbevarer personoplysninger om dig, har du rettigheder i forhold til disse data som beskrevet nedenfor.

Disse rettigheder kan for eksempel være begrænsede, hvis imødekommelsen af din anmodning ville afsløre et andet individs personoplysninger, eller hvis du beder os om at slette oplysninger, som vi er lovmæssigt forpligtede til eller har en tilsidesættende legitim interesse i at beholde. Hvis du ikke får løst dine problemer, har du ret til at klage til en datatilsynsmyndighed. Du kan få yderligere oplysninger om, hvordan du gør dette i afsnittet Databeskyttelse i vores supportcenter.

Få adgang til og download dine personoplysninger

Du har retten til at få at vide, om Trustpilot A/S behandler personoplysninger om dig, hvor disse data befinder sig, tilgå de pågældende personoplysninger samt andre oplysninger om dataene. Du kan få yderligere oplysninger om, hvordan du gør dette i afsnittet Databeskyttelse i vores supportcenter.

Hvis du har en virksomhedskonto på Trustpilot, eller hvis du slet ikke har en konto, kan du kontakte databeskyttelsesteamet via vores supportcenter og anmode om oplysninger om dine personoplysninger.

Rettelse og sletning af dine personoplysninger

Hvis nogen af de personoplysninger, vi har om dig, er forkerte eller vildledende, hvis dine personoplysninger ændrer sig, eller hvis du ikke længere ønsker at være synlig på platformen, kan du rette, redigere eller slette oplysningerne selv via din Trustpilot-brugerkonto. Ellers er du altid velkommen til at kontakte databeskyttelsesteamet via vores supportcenter og anmode om at få dine oplysninger rettet eller slettet.

Se afsnittet 'Hvor længe lagrer vi dine personoplysninger?' for at få flere oplysninger om sletning af dine data.

Ret til at gøre indsigelse

Vi deler muligvis dine offentlige personoplysninger med visse partnere (se "Dine personoplysninger deles med uafhængige services, websites og virksomheder"). Hvis dine rettigheder tilsidesætter vores interesser, kan du fravælge vores deling af sådanne data ved ar udfylde denne formular.

Andre rettigheder

Udover de ovennævnte rettigheder med hensyn til dine personoplysninger har du også ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger og retten til at anmode om, at behandlingen af dine personoplysninger begrænses (især hvis vi ikke er nødt til at behandle oplysningerne for at opfylde kontraktmæssige eller juridiske forpligtelser, såsom behandling af dine personoplysninger til direkte markedsføringsformål).

Du har specifikt retten til at gøre indsigelse mod vores deling af dine offentlige personoplysninger med visse partnere (se "Dine personoplysninger deles med uafhængige services, websites og virksomheder"). Du kan fravælge, at vi deler sådanne data, ved at udfylde denne formular, som vi behandler helt og korrekt, såfremt at dine rettigheder tilsidesætter vores legitime forretningsinteresser. 

Du kan trække dit samtykke tilbage når som helst, i de tilfælde hvor vi har bedt om det. Du kan trække det tilbage ved enten at bruge funktionen i det relevante produkt eller kontakte os (se under 'Kontakt os' nedenfor). Hvis du beder os tilbagetrække dit samtykke til, at Trustpilot behandler dine oplysninger, vil det ikke påvirke databehandling, som allerede har fundet sted på det tidspunkt.

Hvis du foretrækker, at dit offentlige anmeldelsesindhold ikke medtages i data, der crawles programmatisk for at fremhæve det i søgeresultater, eller bruges til træning af deres AI-modeller, kan du fravælge dette ved at slette din konto og tilknyttede anmeldelser i kontoindstillingerne på din Trustpilot-profil.

Bemærk, at ovenstående rettigheder ikke er absolutte og kan være begrænsede. Det kan for eksempel være, at vi ikke imødekommer din anmodning, hvis dette ville afsløre et andet individs personoplysninger, eller hvis du beder os om at slette oplysninger, som vi er lovmæssigt forpligtede til eller har overbevisende legitime interesser i at beholde. Hvis du ikke får løst dine problemer, har du ret til at klage til en datatilsynsmyndighed. Du kan få yderligere oplysninger om, hvordan du gør dette i afsnittet Databeskyttelse i vores supportcenter.

Databeskyttelsesrettigheder i USA

Dette afsnit giver yderligere oplysninger om de personoplysninger, vi indsamler fra forbrugere i USA, som har rettigheder i henhold til gældende statslige databeskyttelses- og privatlivslove. Disse love omfatter, men er ikke begrænset til, California Consumer Privacy Act, California Privacy Rights Act, Colorado Privacy Act, Connecticut Act Concerning Personal Data Privacy and Online Monitoring, Delaware Personal Data Privacy Act, Florida Digital Bill of Rights, Iowa Consumer Data Protection Act, Montana Consumer Data Privacy Act, Nebraska Data Privacy Act, New Jersey Data Privacy Act, New Jersey Data Privacy Act, New Jersey Data Privacy Act. Oregon Consumer Data Privacy Act, Texas Data Privacy and Security Act, Utah Consumer Privacy Act, Virginia Consumer Data Protection Act og enhver anden statslig eller lokal lovgivning, der gælder for amerikanske indbyggeres data. Disse love kan med tiden blive ændret, ophævet eller erstattet (“amerikanske databeskyttelseslove“).

Når der henvises til personoplysninger i dette afsnit, refererer det til "personoplysninger" eller "persondata", sådan som det er defineret i de gældende amerikanske databeskyttelseslove.

Du kan få mere at vide om de personoplysninger, vi indsamler, under 'De personoplysninger, vi indsamler' ovenfor. Vi indsamler disse data til de formål, der er beskrevet under 'Hvorfor og hvordan bruger vi dine personoplysninger?' ovenfor. Vi deler disse data med de tredjeparter, der er nævnt under 'Hvem kan få adgang til dine personoplysninger?' ovenfor.

I henhold til den amerikanske databeskyttelseslovgivning har du en række rettigheder med hensyn til de personoplysninger, vi har om dig, og vi er forpligtet til at imødekomme disse rettigheder, hvor de er gældende. Du kan få mere at vide om dine rettigheder i forbindelse ned de personoplysninger, vi indsamler, under 'Dine rettigheder' ovenfor.

I overensstemmelse med kravene i de amerikanske privatlivslove forskelsbehandler vi ikke nogen, der udøver sine rettigheder. Du kan udøve dine rettigheder ved at kontakte databeskyttelsesteamet via vores supportcenter eller på postadressen nedenfor. Vi gennemgår derefter din anmodning på baggrund af oplysningerne knyttet til din konto, herunder e-mailadressen. Du kan udpege en bemyndiget repræsentant til at udøve disse rettigheder på dine vegne.

Trustpilot videregiver muligvis dine personoplysninger til tredjeparter, der indgår licensaftaler med os, og til vores partnere for f.eks. at vise dig personligt tilpassede annoncer eller for at levere forbedringer af vores service. I henhold til amerikanske privatlivslove kan du anmode om, at dine personoplysninger ikke sælges til eller deles med tredjeparter. For at administrere dine databeskyttelsespræferencer og fravælge salg eller deling af dine personoplysninger skal du anvende de tilgængelige funktioner til fravalg på vores dedikerede side Mine oplysninger må ikke sælges eller deles. Du kan også kontakte os via vores supportcenter eller på postadressen nedenfor.

Trustpilot sælger aldrig dine private personoplysninger med henblik på profit, men for at overholde amerikanske privatlivslove, giver vi dig mulighed for at fravælge overførsel i de tilfælde, hvor vi overfører dataene til vores partnere med henblik på aktiviteter, herunder, men ikke begrænset til at vise dig personligt tilpassede annoncer, licensering af vores data (se "Dine personoplysninger deles med uafhængige services, websites og virksomheder") eller at levere forbedringer af vores service. Vi foretager kun denne form for dataoverførsel, hvis vi mener, at det gavner dig ved at give dig en bedre oplevelse, servicekvalitet eller for at levere indhold, som du måske er interesseret i.

Personoplysninger om mindreårige

Vores platform er ikke tiltænkt brug af børn under 18 år, og vi indsamler ikke bevidst personoplysninger fra sådanne mindreårige. Hvis du opdager, at et barn under 18 år har givet os sine personoplysninger, skal du kontakte os ved hjælp af nedenstående kontaktoplysninger.

Ændringer af denne politik

Vi kan ændre denne politik fra tid til anden. Lovgivning, regler og branchestandarder udvikler sig, hvilket kan gøre det nødvendigt for os at foretage disse ændringer – eller det kan ske, at vi foretager ændringer i vores tjenester eller forretninger. Vi offentliggør ændringerne på denne side og opfordrer dig til at gennemgå vores persondatapolitik for at holde dig orienteret.

Hvis vi foretager ændringer, der har en væsentlig indflydelse på dine databeskyttelsesrettigheder, underretter vi dig også via e-mail eller vores platform. Din fortsatte brug af vores platform eller services, efter vi har offentliggjort eller underrettet dig om ændringer i vores politik, betyder, at du accepterer og giver dit samtykke til den opdaterede politik.

Kontakt os

Vi bestræber os på at gøre disse oplysninger så tydelige og gennemsigtige som muligt. Hvis du alligevel stadig har spørgsmål om, hvordan vi behandler dine personoplysninger, eller hvis du gerne vil håndhæve dine rettigheder i henhold til vores politik, er du velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver ved hjælp af vores kontaktformular i vores supportcenter.

Du kan kontakte os via e-mail:

Trustpilot A/S
Pilestræde 58, 5. sal
1112 København K 
Danmark
CVR-nummer: 30276582

Hvis din klage ikke er blevet løst ved at kontakte os, har du flere muligheder. Du kan for eksempel indgive en klage til en datatilsynsmyndighed såsom Datatilsynet. Du kan læse mere om dette i afsnittet Databeskyttelse i vores supportcenter.